Langt fra alt – klods op af det hele
Hvis du vil have 4½ stjernet familiecamping med Danmarks største vildmark i baghaven, er Dokkedal Camping det helt rette sted. Her kan du nyde freden i de naturskønne omgivelser ved Kattegat og Lille Vildmose – eller se dig lidt omkring og opleve nogle af områdets andre attraktioner og tilbud. Du kan selvfølgelig også bare blive på pladsen og nyde en god gammeldags campingferie. Når du først er kommet frem, har vi sørget for, at du har det hele lige i nærheden.
Familieferie i Vildmosen
Med mindre end 30 km til storbyen og i cykelafstand fra nogle af Danmarks bedste badestrande og hele to fjorde, er der masser af muligheder for en ferie med et væld af spændende oplevelser – og på pladsen sørger vi sæsonen igennem for, at der er underholdning til både store og små. Vi har bl.a. indendørs svømmehal, multibane og trampolinland, minigolf, spillehal, daglige togture med pladsens togvogn, bankospil, børnedisko, livemusik – og meget mere.
På pladsen finder du udover kiosk, bistro og café alt hvad du har brug for af moderne køkken- og vaskefaciliteter, toiletter og pusle- og baderum o.s.v.
