Events og Træf
Hvad gør I, når Jeres forening eller klub skal afholde events eller træf – eller når familien skal samles? På Dokkedal camping har vi mange års erfaring med at afholde større som mindre events og træf – og kan stå for både overnatning, fest og forplejning!
Det bliver ikke nemmere
På Dokkedal Camping sørger vi for alt det besværlige, så I kan nyde Jeres tid på pladsen. Vi har alt, hvad I får brug for, og arrangerer alt fra motorcykel- og veteranbiltræf til fødselsdage og konfirmationer – helt ud fra Jeres ønsker.
Vi hjælper meget gerne Jeres næste træf eller event – og garanterer, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at finde den løsning, der passer Jer bedst.
Event Camp
I 2018 indviede vi vores Event Camp, som er dedikeret til større sammenkomster som camps, events og træf. Vores Event Camp kan facilitere mere end 500 overnattende gæster, og ligger i forlængelse af resten af pladsen med multibane, legeplads, trampolinpark og bålhytte.

Se os på TV2Nord
Se reportageserien “Campingpladsen” fra TV2Nord, der handler om indledningen af vores Event Camp i 2018.
Fælles faciliteter
Det er muligt at leje både fælles- telte og lokaler til Jeres træf eller event. Vi dækker gerne bord – og sørger for musik og underholdning, hvis I ønsker det. Kontakt os for nærmere aftale.
Oprydning og rengøring er selvfølgelig obligatorisk.
Ønsker man rengøring foretaget af Dokkedal Camping er prisen:
Tv-stue 500,00 kr. / Festlokalet 1. sal 2000,00 kr. / Festteltet 700-1000 kr.
Festlokaler og fællestelte kan kun reserveres under spisninger, hvor vi leverer maden. Alternativt aftales et lejegebyr.
Vi har det hele
Skal I have hjælp til træf eller events, sørger vi gerne for alt, hvad I har brug for. Vi kan varetage alt fra mad og drikke til overnatning og underholdning – og har både festtelte og fælleslokaler, der kan lejes til formålet. Vi står for store som små events og træf – hvor stort eller småt er op til Jer. Kontakt os for et godt tilbud!
Overnatning og underholdning
Udover vores Event Camp med ca. 130 afgrænsede pladser har vi i alt 24 hytter, som kan benyttes i forbindelse med Jeres event eller træf. Derudover kan vi sørge for fællestelte, bad- og toiletvogne – og alt hvad der ellers hører sig til – som f.eks. hoppeborge, rodeotyr, trampoliner og karusseller, musikscene og bar. Den indendørs pool og svømmehal er ligesom resten af pladsens faciliter en naturlig del af pakken.
Referencer
Af tidligere arrangører af events og træf på Dokkedal Camping kan vi bl.a. nævne:
- MC Touring Club Børnetræf med omkring 500 deltagere
- Goldwing Club Denmark
- DCU
- Danmarks Veteranmotorcykelklub
- Dansk Simca Klub
- Adria Action Træf
- Koncert med bl.a. Western Girls
- Et væld af familietræf med mange gengangere
- M.fl.
Priser
Prisen er altid afhængig af hvor mange I er og hvor meget, I ønsker Jer. Vi laver altid et skræddersyet tilbud til vores gæster – og det gælder selvfølgelig også Jer. Kontakt os og få en snak. Så finder vi en passende løsning, der passer lige netop til Jeres træf eller event.
Bedst og nemmest
Mangler Jeres familie eller klub et sted til jeres næste event eller træf, er vi altid klar på at finde en løsning, der passer Jer bedst.
Ring på tlf: 98 31 11 71
– eller skriv til os på: info@dokkedalcamping.dk
Vi glæder os til at hjælpe Jer alt, hvad vi kan!