Pool & Svømmehal
På Dokkedal Camping kan du altid hoppe i poolen – uanset vind og vejr. I vores indendørs pool/svømmehal er vandet altid 31 grader varmt – og så er der endda adskilt børnebassin. Vanddybden svinger mellem 160 cm på det dybeste og 40 cm i børnebassinet og bassinet måler 12,5 meter i længden. Så der er masser af plads af plads til vandhunde -og gratis adgang for både gæster på camping og i hytter.

Lidt vigtig info
I tilknytning til Pool/svømmehallen er der bade- og omklædningsrum til både damer og herrer – der skal benyttes, inden man tager sig en dukkert.
Der må ikke medbringes andet end svømmeudstyr og oppustelige remedier af en begrænset størrelse i badeområdet. (Små badedyr, luffer og badebolde) Ingen mad og drikke!
Pool/Svømmehallen bliver passet og tilset efter alle gældende, kommunale regler.
Der er GRATIS ADGANG for alle pladsens betalende gæster.
Priser for andre gæster er 20 kr. for børn og 30 kr. for voksne.

Tag på stranden
Foretrækker du havet, skal du et stykke syd- eller nord på, for at finde de allerbedste strande. I Dokkedal er der adgang via badebro – og ellers er det bare en tur mod Øster Hurup mod syd eller Hals mod nord. Mod nord skal du krydse Limfjorden, så vi foreslår, at du vælger turen sydover, og selv vælger dit mål. Der er utallige muligheder, hvis du selv går på jagt.
Se mere om stranden i Øster Hurup her.